Kort fortalt
Tarteletter med høns i asparges, forklaret trin for trin
Høns i asparges er det klassiske fyld til tarteletter: møre kyllingestykker og asparges i en jævnet sauce af bouillon og fløde. Opskriften giver fyld til 12 tarteletter, svarende til 4 personer som hovedret eller 6 som forret.
Kyllingen pocheres i bouillonen, og samme bouillon bruges til saucen, så ingen smag går tabt. Tarteletterne er købte og varmes kun op, så de er sprøde, når fyldet kommer i. Tarteletter er især populære til jul og nytår.
Sådan skal resultatet være
Stuvningen skal være cremet og ske-fast med saftigt kød; tarteletterne skal være varme og sprøde.
gluten, mælk. Læs altid ingredienslisten på de produkter, du bruger; formuleringer og spor-markering kan ændre sig.
Om retten
Høns i asparges i tarteletter er en klassisk dansk forret og frokostret, kendt fra både hverdagsfrokost, sammenkomster og festlige lejligheder som nytårsaften. Oprindeligt blev retten lavet på en kogt høne, hvis kød var kraftigt i smagen og bouillonen fyldig.
I dag bruges oftest kyllingebryst eller kyllingelår, fordi høner er sværere at få fat i og skal koge længe. Smagen bliver mildere, men retten er den samme.
Råvarer og valg
- Kyllingebryst
- 600 g bryst giver fyld til 12 tarteletter. Lårfilet giver mere smag og bliver ikke så let tørt. En kogt høne giver den mest traditionelle smag og en kraftig bouillon, men kræver 1½-2 timers kogning.
- Kyllingebouillon
- Bouillonen er både kogevæske og sauce. Brug en god bouillon; efter pocheringen er den blevet kraftigere af kyllingen. Du skal bruge cirka 600 ml til saucen.
- Smør og mel
- 50 g smør og 50 g mel jævner 600 ml bouillon og 200 ml fløde til en stuvning, der kan ligge i en tartelet uden at løbe. Opbagningen skal simre, til melsmagen er væk.
- Hvide asparges
- Asparges fra glas eller dåse er klassiske og bløde. Gem lagen; den bruges til at smage saucen til. Friske grønne asparges giver mere bid og farve og skal koges 2-3 minutter først.
- Tarteletter
- Købte butterdejstarteletter er standard. Regn med 2-3 pr. person som hovedret og 1-2 som forret. Opskriften giver fyld til 12.
Teknikken forklaret
Pochering ved svag varme
Kyllingen lægges i bouillonen og bringes langsomt i kog, hvorefter den trækker ved svag varme. Kraftig kogning trækker kødfibrene hårdt sammen og gør kødet trådet. Kyllingen er færdig, når den er hvid hele vejen igennem; fjerkræ skal gennemsteges, fordi bakterier kan sidde i kødet.
Klumpfri opbagning
Smør og mel koges et minut, så melet dækkes af fedt. Den varme bouillon piskes i lidt ad gangen, og du venter, til saucen er glat, før næste portion. Varm væske i en varm opbagning giver færrest klumper.
Saucen skal være tykkere end du tror
Stuvningen tynder lidt, når kylling og asparges kommer i, fordi de slipper væde. Den skal dække bagsiden af en ske og lægge sig i en blød bunke.
Sprøde skaller
Tarteletter varmes ved cirka 175-200 °C i få minutter, efter pakkens anvisning. Fyld dem først, når fyldet er rygende varmt og maden skal på bordet, ellers bliver bunden blød.
Tidsplan
- Dagen før
Pocher kyllingen, lav stuvningen og vend kylling og asparges i. Køl hurtigt ned og stil på køl.
- 20 minutter før
Varm fyldet op under omrøring, til det koger. Spæd med bouillon, hvis det er blevet for tykt.
- 10 minutter før
Varm tarteletterne i ovnen og hak persille.
- Servering
Fyld tarteletterne ved bordet eller lige før de bæres ind.
Variationer og udskiftninger
Med kogt høne
Kog en høne på 1,5-2 kg med løg, gulerod og laurbærblad i vand i 1½-2 timer, til kødet slipper benene. Pil kødet og brug den kraftige bouillon til saucen.
Med rester af stegt kylling
Brug kødet fra en hel kylling i ovn og en købt bouillon. Kødet skal kun varmes i saucen.
Festlig udgave
Vend 150 g kogte, pillede rejer i sammen med kyllingen, eller tilsæt kogt skinke i tern.
Glutenfri
Jævn bouillon og fløde med 2-3 spsk. majsstivelse udrørt i koldt vand, og brug glutenfri tarteletter.
Hurtige udskiftninger
- Brug en hel kogt høne eller rester af kylling i ovn i stedet for bryst.
Servering og tilbehør
- Drys med frisk persille, og servér en grøn salat eller ærter ved siden af.
- Til en nytårsmenu som forret: 1-2 tarteletter pr. person. Som hovedret: 2-3.
- Til større selskaber kan fyldet holdes varmt i gryden ved lav varme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at mad, der holdes varm længere tid, holdes over 65 °C.
- Hakket persille på toppen.
Forberedelse og frysning
Fyldet er nemt at lave dagen før. Køl det hurtigt ned i en lav beholder, og varm det op, til det koger, før servering.
Fyldet kan fryses, men opbagningen kan skille lidt ved optøning. Pisk den sammen under opvarmningen, og spæd med lidt bouillon.
Opbevaring
Opbevar fyldet og tarteletterne hver for sig. Fyldet køles hurtigt ned og holder 2 døgn på køl. Varm det op, til det koger, før tarteletterne fyldes.
Opbevar fyld og tarteletter hver for sig. Fyldet skal på køl ved højst 5 °C og spises inden for et par døgn. Tarteletter opbevares tørt i emballagen.
Fødevaresikkerhed
Kyllingen skal være gennemkogt. Hold rå kylling adskilt fra færdige ingredienser, og vask skærebræt og kniv straks efter brug. Vask hænder og redskaber, hold rå og færdige råvarer adskilt, og kontrollér allergener på den konkrete emballage.
Fejlfinding: hvis resultatet ikke bliver som forventet
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange tarteletter skal man regne pr. person?
3 tarteletter pr. person som hovedret og 2 som forret.
Kan fyldet laves dagen før?
Ja. Køl det hurtigt ned, opbevar det på køl, og varm det godt igennem før servering.
Kan man fryse høns i asparges?
Ja, men saucen kan blive lidt kornet. Pisk den glat under opvarmningen.
Hvordan varmer jeg tarteletter?
Følg pakkens anvisning, typisk få minutter i en forvarmet ovn. De skal være sprøde, ikke mørke.
Kan jeg bruge kogt høne?
Ja. En høne giver mere smag end kyllingebryst. Brug suppen fra kogningen til saucen.
Kilder
- Fødevarestyrelsen: Undgå campylobacter og salmonella i madfoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Køl mad hurtigt ned i hjemmetfoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Oplysning om allergenerfoedevarestyrelsen.dk
- Fødevarestyrelsen: Varm mad ordentligt opfoedevarestyrelsen.dk
Læs om vores redaktionelle metode. Råd om holdbarhed og fødevaresikkerhed bygger på kilderne ovenfor.
